Hvorfor lyder skoven om natten som en gyserfilm? Natuglen i haven

Kort fortalt

Det uhyggelige, langtrukne skrig, der i mange film skaber en stemning af natlig uhygge, kommer ofte fra natuglen (Strix aluco). Om efteråret kalder uglen særligt meget: Etablerede fugle gør deres territorier hørbare, mens unge natugler leder efter deres egne områder. Parringskald hører også til efterårets lydrepertoire. Hvis du hører en ugle om natten, oplever du altså måske territorial kommunikation eller kontakt mellem partnere – ikke nødvendigvis én enkelt fugl, der bare »tuder«.

For haveejere er omgivelserne især vigtige: Ud over skove bruger natugler også parker og store, varierede haver, hvis der findes egnede gamle træer med hulrum eller passende redekasser. Med rolig iagttagelse og ved at bevare ældre træer kan du bedre forstå og fremme deres levesteder.

Hvad ligger der bag det uhyggelige kald?

Natuglen er en ugle, der især er aktiv i skumringen og om natten. Dens langtrukne sang lyder ofte som et enkelt, uhyggeligt skrig for menneskeører. Det velkendte kaldemønster kan faktisk bestå af begge partneres stemmer. British Trust for Ornithology beskriver den klassiske vekslen som en duet: Hunnen svarer med et »too-whit«, mens hannen kalder den tuden­de del »too-woo«. Den lydmalende gengivelse varierer fra beskrivelse til beskrivelse; det afgørende er, at et velkendt kaldemønster ikke nødvendigvis kommer fra kun én fugl.

Der findes også et kortere, skarpt kald, som ofte gengives som »ku-witt«. Ifølge artsbeskrivelsen fra Landesbund für Vogel- und Naturschutz in Bayern (LBV) bruges det også til at skabe kontakt. Begge køn kan bruge dette kald. En tredje lyd kan komme fra unge natugler: Unge fugle, der har forladt reden og sidder på grene som udflyvningsunger, kalder ifølge LBV gentagne gange med et hæst og skurrende »kszik«.

Det er ikke altid let at skelne sikkert mellem disse lyde, når man er ude. Afstand, ekko og andre lyde ændrer indtrykket. Et enkelt »Huu« er derfor ikke nok til pålideligt at afgøre fuglens køn, alder eller situation.

Hvorfor hører man især natugler om efteråret?

Efteråret er ikke en stille pause mellem to ynglesæsoner for natugler. Ifølge British Trust for Ornithology kalder de særligt meget på denne årstid. Etablerede par kan forsvare deres område over for unge fugle, der leder efter deres eget territorium. Kaldende gør dermed grænser hørbare, som er usynlige om dagen.

Parrings- og territorialkald hører også til efterårets aktivitet. LBV beskriver dem som særligt almindelige om efteråret og sidst på vinteren. Det kan virke tidligt, når man tænker på den senere æglægning: For Nordrhein-Westfalen angiver Landesamt für Natur, Umwelt und Klima (LANUK) marts som det sædvanlige tidspunkt for ynglestart, med lejlighedsvis start allerede i februar. Der går altså ofte flere måneder mellem efterårets kaldeaktivitet og yngletiden.

Natugler flytter ikke bare til et vinterkvarter om efteråret. LANUK angiver dem som standfugle, der er til stede hele året i Nordrhein-Westfalen. »Standfugl« betyder, at en art som udgangspunkt bliver i området og ikke regelmæssigt flytter til en anden region. Det udelukker ikke enkelte bevægelser; betegnelsen beskriver artens generelle trækadfærd.

Et lydligt billede af territorierne

Et kald fra en gruppe træer og et svar fra en anden retning kan give indtryk af, at to natugler står over for hinanden. Det er en nyttig forestilling, men ikke et sikkert kort: Alene ud fra lydstyrken kan man hverken aflæse den præcise afstand eller grænsen for et territorium. Sangen viser først og fremmest, at der foregår kommunikation.

I Nordrhein-Westfalen angiver LANUK territorier på omkring 25 til 80 hektar. Det er en regional oplysning og ikke en fast størrelse for enhver natugle. Territoriets størrelse og levestedet kan derfor ikke overføres direkte til en enkelt have. En have kan være en del af et større landskab, hvor træer, parker og andre egnede strukturer spiller sammen.

Natuglen er desuden tæt knyttet til egnede hvile- og ynglepladser. Ifølge LBV bruger den hulrum i træer, gamle lader og redekasser; organisationen nævner blandt andet parker, kirkegårde og ældre haver som levesteder. LANUK fremhæver gamle, åbne løv- og blandingsskove samt parkområder og varierede haver med hulrum i træer eller passende redekasser. Det afgørende er altså ikke kun, om en have er stor, men også om den indgår i egnede omgivelser og rummer passende strukturer.

Sådan kan du iagttage natuglens kald

Du behøver ikke særligt udstyr for at prøve at finde frem til natuglens stemmer. Det vigtigste er tålmodighed, et roligt sted og forsigtighed med de slutninger, du drager ud fra det, du hører.

1. Vælg et roligt sted at observere fra. Et sikkert sted i din egen have eller på en tilladt sti er nok. Bliv der i stedet for at følge efter et kald gennem mørke områder.
2. Lyt især i skumringen og om natten. Natugler er især aktive på disse tidspunkter. Kaldsaktiviteten kan være markant om efteråret; også sidst på vinteren nævnes som en periode med kald i LBV’s artsbeskrivelse.
3. Lyt efter skift mellem kald. Et langtrukket kald, et kort svar eller gentagne kald fra forskellige retninger kan være tegn på kommunikation. Skriv hellere ned, hvad du faktisk hører, end straks at drage en entydig konklusion.
4. Notér dine observationer kort. Dato, omtrentligt tidspunkt, vejr og den retning, et kald kommer fra, kan hjælpe dig med at sammenligne dine observationer senere. Noter kan ikke erstatte en sikker bestemmelse, men de kan gøre mønstre synlige.
5. Lad fuglen være i fred. Kald er en anledning til at lytte, ikke til at opsøge en formodet rede. Hold afstand til mulige yngle- og hvilepladser, og undgå at forstyrre en fugl ved at nærme dig eller gentagne gange forsøge at lokke den til.

Hvad gør en have interessant for natugler?

En naturnær have kan spille en rolle, hvis den ligger i egnede omgivelser. For natugler er gamle træer med hulrum og passende redekasser relevante som mulige ynglepladser. Derfor er det særligt vigtigt at bevare eksisterende gamle træer, hvis de kan blive stående på en sikker måde. Parker og større haver nævnes også som levesteder, der bruges.

Henvisningen til redekasser er ikke en generel opfordring til at hænge en kasse op hvor som helst. De nævnte artsbeskrivelser fortæller, at egnede redekasser bruges, men giver ingen vejledning om størrelse, konstruktion, montering eller placering. Hvis du overvejer at sætte en redekasse op, bør du kontakte en lokal natur- eller fuglebeskyttelsesorganisation, som kan vurdere de lokale forhold. En kasse erstatter heller ikke hele levestedet.

Du kan begynde med at undersøge, om der findes gamle træer, parkområder eller andre egnede strukturer i haven eller dens omgivelser. Overvej, hvilke gamle træer der kan bevares, og læg mærke til, om du regelmæssigt hører kald fra samme retning. Det betyder dog ikke automatisk, at natuglen yngler i din egen have: Den kan også kalde fra en nærliggende park eller skov.

Sammenligning af kald

Lydgengivelserne er tilnærmelser. De kan ikke erstatte en lydoptagelse eller en faglig bestemmelse, og lydindtrykket kan ændre sig alt efter sted og afstand.

Begrænsninger ved tolkning og ofte stillede spørgsmål

Betyder et kald om efteråret, at natuglen yngler her?

Ikke nødvendigvis. En fugl, der kalder, kan markere et territorium eller holde kontakt, uden at dens yngleplads ligger i din have. Natuglens territorier kan strække sig langt ud over enkelte havegrunde. Spændet på 25 til 80 hektar, der er angivet for Nordrhein-Westfalen, er en regional vurdering og kan ikke uden videre overføres til andre områder.

Er det altid hannen, der står for det velkendte kald?

Nej. Hunnen deltager også i den klassiske duet: Ifølge BTO svarer hunnen på hannens kald. Desuden kan begge køn bruge det korte kontaktkald. Uden en passende observation er det ikke altid muligt at bestemme, hvilken fugl der kalder.

Hvorfor lyder natuglen så uhyggelig i film?

Det langtrukne kald egner sig som lydeffekt til at gøre en scene om natten dramatisk. I naturen handler det dog om kommunikation, for eksempel i forbindelse med parring eller territorial adfærd. Historisk blev det korte »ku-witt«-kald ifølge LBV desuden fejlagtigt opfattet som et ildevarslende tegn. Det er en overleveret fortolkning, ikke en biologisk betydning af kaldet.

Skal jeg sætte en redekasse op?

Nej. Kilderne nævner egnede redekasser som én mulig struktur til ynglepladser, men ikke som en nødvendig foranstaltning i enhver have. Om en redekasse er egnet, og hvordan den bør sættes korrekt op, afhænger af de lokale forhold. Det er oplagt først at overveje, om eksisterende egnede træer kan bevares.

Kan jeg høre den præcise afstand ud fra kaldet?

Ikke pålideligt. Lydstyrke og retning giver højst et groft indtryk. Omgivelserne kan ændre lyden, og et kald er ikke automatisk tegn på, at fuglen sidder i det nærmeste træ eller ved en rede.

Kilder og videre læsning

• British Trust for Ornithology: Natugle – oplysninger om kaldeduet, kaldeaktivitet om efteråret, levested og adfærd. BTO’s oplysninger om bestande og overvågning vedrører Storbritannien.
• Landesbund für Vogel- und Naturschutz in Bayern: Natugle – artsbeskrivelse om kald, parring, unge fugle og de levesteder, arten bruger; de regionale henvisninger omfatter blandt andet Bayern og Tyskland.
• Landesamt für Natur, Umwelt und Klima Nordrhein-Westfalen: Natugle – regionale oplysninger om levested, aktivitet, territoriestørrelser og ynglestart i Nordrhein-Westfalen.
• YouTube-beskrivelse – tematisk udgangspunkt om natuglens kald om efteråret.