Denne artikel blev automatisk oprettet på grundlag af de angivne kilder og oversat til dette sprog. De underliggende videobeskrivelser er redaktionelt gennemgået; selve artiklen er ikke individuelt gennemgået af en fagredaktør.
Mere om AI-gennemsigtighedEn ødelagt urtepotte kan give padder et skjulested i haven. Se, hvordan du kan kombinere hulrum, blade og frostbeskyttelse.
En urtepotte, der vendes på hovedet og har en åbning i siden, kan sammen med blade, sten og løs jord skabe et lille skjulested for padder. Det afgørende er ikke potten alene: Hulrummene skal være tilgængelige, beskyttet mod frost og må ikke stå permanent under vand. Skjulestedet kan være et ekstra tilbud i haven, men det er ingen garanti for, at dyr bruger det eller overvintrer i det.
Padder har brug for mere end en havedam. Skrubtudser, frøer og salamandere tilbringer en stor del af livet på land. Her søger de beskyttede steder, hvor de kan hvile og gemme sig; nogle bruger også egnede hulrum som vinterkvarter. Det kan for eksempel være sprækker i jorden, hulrum mellem rødder og mellemrum i stendynger. BUND Naturschutz i Bayern beskriver sådanne frostbeskyttede skjulesteder som mulige tilflugtssteder for padder.
En ødelagt lerpotte kan få en ny funktion i den sammenhæng: I stedet for at blive brugt til planter skaber den et hulrum. Hvis den placeres, så dyr kan komme ind og ud igen, kan den suppleres med løse materialer og blive til en lille ”paddeborg”. Froglife beskriver for eksempel urtepotter, der vendes på hovedet og har en åbning i siden, som enkle skjulesteder – såkaldte ”toad homes”.
Det er ikke et kunstigt hjem, som med sikkerhed lokker et dyr til. Det er snarere et ekstra tilbud i en have, hvor forholdene i øvrigt er egnede. En enkelt potte kan hverken erstatte et passende levested eller de øvrige skjulesteder, et dyr kan bruge på sin vej gennem haven.
Padder er vekselvarme: Deres kropstemperatur afhænger i høj grad af omgivelserne. Om vinteren sænker de aktivitetsniveauet markant og søger beskyttede tilflugtssteder. BUND Naturschutz i Bayern beskriver, hvordan landlevende padder om efteråret kan søge efter frostfrie hulrum. Organisationen angiver perioden fra november til marts som vinterdvalens varighed; det faktiske forløb afhænger dog af vejret og de lokale forhold.
Huden spiller også en vigtig rolle. Den er tynd og gennemtrængelig, har betydning for vandbalancen og kan bruges til åndedræt. Derfor er padder følsomme over for udtørring. Et skjulested skal altså ikke bare være så tørt som muligt. Samtidig er et hulrum, der står permanent oversvømmet, ikke et godt vinterkvarter: Faglige råd fra Amphibian and Reptile Conservation fremhæver frostbeskyttelse og beskyttelse mod oversvømmelse som vigtige krav til vinteropholdssteder.
Det er derfor en fordel med et område, der forbliver fugtigt, uden at der hele tiden samler sig vand. Blade og andet løst organisk materiale kan holde på fugten. LBV Weißenburg-Gunzenhausen beskriver blade og bladmuld i en større paddekælder som et fugtighedsreservoir. Det siger noget om materialets funktion, men er ikke en måling af, hvor mange blade der skal i en enkelt potte.
Du behøver ikke købe nye materialer til en lille paddeborg. Rene materialer fra haven kan være nok. Det vigtige er at kombinere dem, så der stadig er tilgængelige hulrum, og så konstruktionen ikke bliver en tæt pakket blok.
| Materiale eller struktur | Mulig funktion | Vær opmærksom på |
|---|---|---|
| Urtepotte vendt på hovedet | Skaber et beskyttet hulrum; Froglife beskriver potter med en åbning i siden som en mulig form for skjulested. | Et dyr skal kunne komme ind og ud igen. En helt lukket potte giver ikke et tilgængeligt skjulested. |
| Sten eller gamle fliser | Skaber mellemrum og beskyttede nicher. | Læg dem løst og stabilt i stedet for at fylde alle sprækker med jord. Hulrum er et vigtigt kendetegn ved vinteropholdssteder. |
| Blade og bladmuld | Kan holde på fugten og fore hulrummet. | Læg det løst i. Stop ikke så meget i, at mulige indgange og sprækker forsvinder. |
| Jord og eksisterende jordbund | Dækker konstruktionen og kan få den til at passe ind i omgivelserne. | Placeringen må ikke blive til et lavt område, der er permanent oversvømmet. Om det også giver mening at bruge sand, afhænger af jordbunden; kilderne dokumenterer ikke en opskrift, der passer alle steder. |
| Kviste og dødt ved | Giver ekstra dækning og tilfører haven flere strukturer. | Læg det løst, og sørg for ikke at blokere indgangene til strukturen nedenunder. |
Tabellen beskriver mulige funktioner, ikke garanterede virkninger. Oplysningerne om blade, sten og dødt ved bygger især på generelle anbefalinger til skjulesteder og større hibernakler – det vil sige kunstigt anlagte vinterkvarterer. De skal ikke opfattes som en afprøvet byggevejledning, der passer til alle pottestørrelser.
Find et roligt sted, hvor jorden ikke regelmæssigt bliver oversvømmet. Et hulrum, der konstant er vådt, opfylder ikke formålet. Samtidig bør området ikke tørre helt ud. Et eksisterende bed med blade, planter og andre skjulesteder kan være mere egnet end et isoleret, åbent sted. Kilderne angiver hverken en ideel orientering eller faste afstande, så tag udgangspunkt i forholdene i din have.
Løsn jorden dér, hvor du vil placere konstruktionen. Undgå at grave et dybt hul, hvis du ikke kan vurdere, om der vil samle sig vand i det. En enkelt urtepotte, der vendes på hovedet, behøver ikke automatisk at have samme størrelse som en stor paddekælder: LBV beskriver en betydeligt større, udgravet konstruktion til deres paddekælder. De mål kan ikke uden videre overføres til et lille skjulested med en potte.
Sand er ikke et krav. I en beskrevet havekonstruktion blev der blandet sand i, men det betyder ikke, at sand gør enhver havejord mere gennemtrængelig. Det afgørende er, at vand ikke bliver stående permanent i hulrummene. Hvis du ikke kan vurdere jordens dræning, så begræns indgrebet og brug i første omgang de naturlige strukturer, der allerede findes.
Læg den ødelagte potte, så den danner et hulrum, og lad en indgang stå åben. Froglife beskriver en åbning i siden på en omvendt potte som en praktisk mulighed. Hvis det er nødvendigt, kan du supplere med nogle sten eller fliser, du allerede har, så der opstår flere sprækker. Mellemrummene skal være tilgængelige; en potte, der er fyldt helt op, er ikke et tilgængeligt skjulested.
Læg lidt tørre blade eller blade, du allerede har, løst i hulrummet. Froglife anbefaler blade eller græs til enkle skjulesteder for tudser; LBV nævner blade og bladmuld som et fugtbevarende lag i et større vinterkvarter. Fyld ikke alle sprækker. Dæk derefter konstruktionen med den eksisterende jord uden at lukke alle mulige indgange.
Du kan dække overfladen med den eksisterende vegetation eller plante egnede planter igen. I eksemplet fra haveprojektet blev der blandt andet plantet ægte nellikerod (Geum urbanum) igen. Det er ét muligt eksempel, ikke en anbefalet art til alle skjulesteder. Et løst lag kviste kan også give ekstra dækning. Sørg for, at stedet ikke bliver åbnet eller rodet igennem, hver gang du arbejder i haven.
Et skjulested hjælper kun, hvis et dyr kan komme hen til det, og forholdene indenfor er passende. Omgivelserne tæller også: Andre tilflugtssteder af blade, dødt ved, rødder eller sten kan være et godt supplement til et lille vinterkvarter. Amphibian and Reptile Conservation nævner hulrum i løst materiale som mulige vinteropholdssteder; Froglife beskriver også kombinationer af sten, træ og jord.
Det er ikke til at forudsige, om en skrubtudse (Bufo bufo), en frø eller en salamander vil bruge skjulestedet. De nævnte kilder oplyser hverken, hvor ofte enkelte nedgravede urtepotter bliver taget i brug, eller en pålidelig minimumsdybde for denne type konstruktion. Et skjulested, der står ubeboet, er derfor ikke automatisk mislykket: Det kan være et ekstra tilbud, hvis brug afhænger af placering, adgang og forholdene i haven.
De beskrevne råd stammer dels fra Storbritannien og dels fra Bayern. Froglife og Amphibian and Reptile Conservation giver britiske råd om praksis; LBV-artiklen handler om en paddekælder omtalt i en regional naturhavevejledning. Kilderne giver nyttige grundidéer, men ingen garanti for, at alle konstruktioner fungerer lige godt alle steder.
Nej. Det afgørende er ikke, at potten ligger helt under jorden, men at den danner et beskyttet og tilgængeligt hulrum. Froglife beskriver også potter, der vendes på hovedet med adgang fra siden. Jordbunden og vandforholdene afgør, hvilken placering der passer i din have.
Det må ikke tørre ud, men det må heller ikke stå permanent under vand. Blade kan holde på fugten; frostbeskyttelse og beskyttelse mod oversvømmelse er også vigtige krav til vinteropholdssteder. De nævnte kilder angiver hverken en bestemt fugtighed eller en præcis mængde blade.
Nej. Skjulestedet er tænkt som et tilflugtssted, dyr selv kan vælge at bruge. Det er ikke muligt at forudsige med sikkerhed, om de tager det i brug. Kilderne anbefaler ikke at sætte padder ind.
En enkelt potte er ikke det samme som den større paddekælder, LBV beskriver. Den kan blot bidrage med et mindre hulrum. De nævnte kilder indeholder ingen oplysninger om en garanteret minimumsstørrelse eller overvintringssucces for skjulesteder lavet af urtepotter.
Kilderne angiver ikke et fast tidspunkt for at anlægge et skjulested med en enkelt potte. Det er praktisk at gøre det, når jorden er til at arbejde med, og du efterfølgende kan lade området være mest muligt i fred. Undgå at åbne en eksisterende struktur om vinteren, hvis dyr muligvis bruger den.
Nøgleord
Alle artsdata stammer fra videnskabelige kilder (CC BY 4.0 / CC0). Navngivelse i henhold til licensbetingelser. Komplet kildeoversigt →
Last updated: 11.10.2026. Corrections can be reported via the feedback form.