Denne artikel blev automatisk oprettet på grundlag af de angivne kilder og oversat til dette sprog. De underliggende videobeskrivelser er redaktionelt gennemgået; selve artiklen er ikke individuelt gennemgået af en fagredaktør.
Mere om AI-gennemsigtighedHvorfor ser man færre flagermus om efteråret? Læs om vandringer, vinterdvale og enkle måder at støtte dem i haven på.
Hvis du ser færre flagermus over haven fra september, er de ikke nødvendigvis forsvundet. Mange flytter fra sommeropholdsstedet til et vinteropholdssted; nogle bliver i området, mens andre trækker langt mod syd eller sydvest. Om vinteren sparer flagermusene på energien, fordi der bliver færre insekter at spise. En rolig have med hække, træer og mange insekter kan hjælpe dem med at finde føde og opbygge fedtreserver i den varme del af året.
Om foråret og sommeren bruger mange flagermus såkaldte ynglekolonier. Det er opholdssteder, hvor hunnerne føder deres unger og opfostrer dem sammen. De kan for eksempel befinde sig i sprækker i bygninger, på lofter eller i hulrum i træer. Når ungerne er blevet flyvefærdige, opløses kolonierne lidt efter lidt. Dyrene spreder sig, bruger andre opholdssteder og forbereder sig på den kolde årstid. Landesbund für Vogel- und Naturschutz in Bayern (LBV) Unterfranken beskriver flagermusenes årscyklus som et skift mellem ynglekolonier, parrings- og midlertidige opholdssteder samt vinteropholdssteder.
Efteråret er derfor ikke blot en tid, hvor alle flagermusene går i vinterdvale sammen. Dyrene kan først skifte opholdssted eller begynde at vandre. For mange arter falder parringssæsonen også i denne periode. Ifølge LBV Unterfranken begynder den, afhængigt af arten, allerede sidst i juli eller i august og varer ind i efteråret. Hunnerne kan opbevare sædcellerne gennem vinterdvalen; befrugtning og drægtighed begynder først om foråret.
Hvor langt en flagermus trækker, afhænger af arten. Nogle bliver forholdsvis tæt på, mens andre tilbagelægger store afstande mellem sommer- og vinteropholdsstedet. Et konkret eksempel er Rauhautfledermaus (Pipistrellus nathusii). Det tyske Bundesamt für Naturschutz (BfN) beskriver, at arten vandrer mod sydvest gennem Europa. Den længste dokumenterede strækning, der angives dér, er 1.905 kilometer. Det er en dokumenteret rekord for denne art – ikke en typisk strækning for enhver Rauhautfledermaus og slet ikke en generel angivelse for alle flagermus.
Den afgørende udfordring om vinteren er føden. Flagermusene i Centraleuropa lever af insekter; når der kun er få tilbage, kan de næsten ikke dække deres energibehov ved at jage aktivt. LBV forklarer derfor først og fremmest vinterdvalen som en tilpasning til den fødefattige årstid. Faldende temperaturer spiller også en rolle, men kulden alene forklarer ikke, hvorfor flagermusene sætter deres aktivitet så kraftigt ned.
Før vinterhvilen æder dyrene sig til fedtreserver. Under vinterdvalen sænker de kropstemperaturen og sætter vejrtrækning og hjerterytme ned. LBV Naturschwärmer beskriver, at kropstemperaturen kan ligge blot få grader over temperaturen i omgivelserne, og at vejrtrækningen falder til et til to åndedrag i minuttet. Tallene illustrerer, hvor kraftigt stofskiftet sænkes; de er ikke faste måleværdier, som gælder ens for alle dyr og opholdssteder.
Afhængigt af arten kan vinteropholdssteder blandt andet være grotter, minegange, kældre, klippesprækker og beskyttede sprækker i bygninger. For mange opholdssteder er det vigtigt, at forholdene er frostfri, kølige og fugtige. Dyrene tilbringer en sårbar hvileperiode dér og tærer på deres oplagrede reserver. Opholdsstederne behøver ikke at se ens ud for alle arter: Nogle bruger underjordiske steder, andre smalle sprækker eller hulrum i træer.
| Årstid | Hvad mange flagermus gør | Hvad du kan opleve i haven |
|---|---|---|
| Forår og sommer | Hunnerne bruger ynglekolonier til at opfostre unger; dyrene jager insekter. | Flagermus kan søge føde i skumringen over grønne arealer, langs hække eller nær vand. |
| Sensommer og efterår | Ynglekolonierne opløses; parring, skift af opholdssted og vandringer finder sted. | Dyrene kan vise sig sjældnere eller på andre tidspunkter. Hos vandrende arter begynder turen mod vinterområdet. |
| Vinter | Mange flagermus går i vinterdvale eller vinterhvile på beskyttede opholdssteder og sparer på energien. | Det er normalt at se færre flagermus i haven; dyrene befinder sig ikke nødvendigvis i nærheden af deres sommeropholdssted. |
Tidsangivelserne er ikke ens for alle arter. LBV Unterfranken angiver i en generel oversigt for Centraleuropa, at vinterdvalen især finder sted fra november til februar. LBV Naturschwärmer nævner en bredere periode fra oktober til udgangen af marts, hvor flagermusene tager vinteropholdssteder i brug. Det viser, at overgangene blandt andet afhænger af arten, vejret og opholdsstedet.
En have er ikke automatisk et vinteropholdssted. Den kan dog være levested og jagtområde, især i den varme del af året. På den måde kan du være med til at skabe forhold, hvor flagermusene kan finde insekter og opbygge reserver før vinteren.
Bevar eksisterende hække og trærækker. Ifølge BfN bruger Rauhautfledermaus lineære landskabselementer som hække, trærækker og grøfter til at orientere sig på sine ruter. Hvor det er muligt, kan du bevare den slags strukturer eller udfylde huller med træer og buske, der passer til voksestedet. Det giver især mening, hvis din have ligger op til andre grønne områder. En enkelt have kan ikke erstatte en vandrerute, men sammenhængende, varierede overgange kan bidrage til at gøre landskabet mindre opsplittet.
Bevar gamle træer og dødt ved, hvor det er sikkert. Hulrum i træer kan fungere som opholdssted for flagermus. BfN nævner tabet af træer med mange hulrum og af dødt ved som en trussel mod Rauhautfledermaus. Undersøg derfor, om et gammelt træ kan bevares, før det fældes eller ændres væsentligt. Sikkerheden skal også indgå i vurderingen; har du konkret mistanke om et opholdssted, bør du få fagkyndig rådgivning i stedet for selv at lukke hulrum til eller forstyrre dyrene.
Giv insekterne plads i haven. Flagermus har brug for byttedyr, og ifølge BfN jager Rauhautfledermaus blandt andet tovinger som myg og dansemyg. Undgå derfor unødvendig brug af pesticider, som kan reducere antallet af insekter. Varierede områder med mange blomster, forskellige strukturer og – hvis der allerede findes vand – naturlige vandområder kan skabe levesteder for insekter. Hvilke planter der egner sig, afhænger af voksested og region; de nævnte kilder om flagermus giver ikke grundlag for konkrete planteanbefalinger.
Forstyr ikke vinteropholdssteder. Grotter, minegange og kældre kan være sårbare overvintringssteder. Hvis dyrene vågner, må de sætte stofskiftet op igen og bruge værdifulde fedtreserver. LBV anbefaler derfor, at man ikke vækker flagermus i vinterdvale unødigt, lyser på dem eller kontrollerer dem. Hvis du opdager en flagermus i en bygning eller et træ, så lad den være i fred, og søg fagkyndig hjælp, hvis du har spørgsmål.
Hvis du stadig ser flagermus om efteråret, er der som udgangspunkt ingen grund til bekymring. Dyrene kan fortsat jage, skifte opholdssted eller være på vandring. Hold afstand, og notér, hvornår og hvor de dukker op. En enkelt observation er ikke nok til sikkert at bestemme arten eller afgøre, hvor dyret er på vej hen.
Selv hvis du ikke ser flagermus om vinteren, betyder det ikke, at de er forsvundet fra landskabet. De kan hvile skjult på et opholdssted, som ikke kan ses udefra. Lad derfor være med at lede efter dem i sprækker, grotter eller kældre. Ro på opholdsstedet er vigtig for, at de kan klare vinteren.
De beskrevne forløb er en generel vejledning om flagermus i Centraleuropa. Tidspunktet for og afstanden ved skift af opholdssted varierer mellem arter, regioner og år. Rauhautfledermausens vandring er et dokumenteret eksempel på en art, der kan vandre langt, men ikke en model for alle flagermus. Oplysninger om vejrtrækningsfrekvens og vinterdvalens varighed afhænger ligeledes af forholdene og skal ikke opfattes som faste regler.
Nej. Nogle arter eller enkelte dyr bliver i området, mens andre vandrer. Selv blandt vandrende arter kan strækningen variere. Hvis du har set en flagermus om sommeren og ikke længere bemærker den om efteråret, fortæller det ikke i sig selv, om den er draget langt væk.
Nej. En vigtig årsag er, at der er langt færre insekter at spise om vinteren. Når stofskiftet sænkes kraftigt, kan dyrene spare på energien i stedet for at jage aktivt i en fødefattig periode.
Det afhænger af arten. For Rauhautfledermaus angiver BfN en dokumenteret strækning på op til 1.905 kilometer. Denne rekord må ikke overføres til andre arter eller til alle individer af arten.
Nej, ikke på egen hånd. Forstyrrelser kan belaste dyrenes energireserver. Lad mulige opholdssteder være urørte, og kontakt en fagkyndig naturbeskyttelsesinstans, hvis du har konkrete spørgsmål.
Nøgleord
Alle artsdata stammer fra videnskabelige kilder (CC BY 4.0 / CC0). Navngivelse i henhold til licensbetingelser. Komplet kildeoversigt →
Last updated: 01.10.2026. Corrections can be reported via the feedback form.